01.03.2026 | Omtale, kornoder

Liturgisk vekselsang for SSA og solist, som har været anvendt ved kirkelige handlinger i Roskilde Domkirke. Tekststoffet er dels Kyrie (Herre, forbarm dig …) og doksologien (”Ære være faderen …”) og dels bidder fra Davidssalmer traditionelt brugt i tidebønner.

Erik Kolind har tidligere gjort sig bemærket som komponist med blandt andet 4 korsange til Kyndelmisse (Mixtur 2024), men han har nu etableret sit eget forlag (Forlaget Krogager), hvorpå han blandt andet har udgivet tre hæfter af særlig kirkelig interesse med værker komponeret over de senere år: ud over Påskevigilie og Responsorier også en pompøs Intrada for trompet, orgel & pauker (ad libitum) komponeret til bispevielsen i Roskilde i 2022. Komponisten beskriver overordnet sin stil som ”et velkendt tonesprog med gode melodier”.

Del:

Flere omtaler af udgivelser

Ved Filip Graugaard Esmarch, redaktør

Medier:
01.03.2026 | bøger

En antologi om socialt-etisk arbejde i folkekirken, Københavns Stift, målrettet alle ansatte og frivillige i folkekirken, der på en eller anden måde har socialt arbejde som interessefelt. Bogen er inddelt i henholdsvis ”social-etiske overvejelser” (med bidrag fra bl.a. nogle af bogens redaktører: Ingeborg Ilkjær, Eva Skærbæk og Kristine Kaaber Pors), ”praksis” (med hele 14 forskellige vinkler i hvert sit kapitel) og ”teori og refleksion” (med bidrag fra bl.a. Margrete Auken, Christian Hjortkjær og Jørn Henrik Petersen).

01.03.2026 | orgelnoder

31 let spilbare julestykker, som alle kan realiseres på et orgel uden pedal, dels i form af stykker fra barokken frem til romantikken og dels redaktørens egne udsættelser af traditionelle melodier. Her er musik af J.S. Bach, Telemann, Pachelbel, Gounod, Lefébury-Wély og mange andre.

01.03.2026 | orgelnoder

Denne samling af ti stykker med titler som Beguine, Polka-Galopp og Tango introducerer ifølge forlagsomtalen lethed og livsglæde til kirken, og de ”fortryllende melodier og harmoniske raffinementer garanterer ikke kun spilleglæden, men også et forbløffet og henrykt publikum”. De fleste af stykkerne kræver et pedal, men sværhedsgraden er højst middel. Komponisten er organist og korleder i den katolske kirke i Köln-området.

01.03.2026 | bøger

Denne bog formidler viden om undervisning i nodelæsning gennem rytmisk og kropsbaseret læring. Det sker i form af både teori og et stort antal øvelser. Bogen har en bred målgruppe, og den ”formidler værktøjer og arbejdsmetoder til forskellige situationer, forskellige formål og forskellige niveauer”. Eva Nivbrant Wedin er professor i rytmik ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, og den nye bog lægger sig op ad hendes bog om rytmemetodik, Spela med hela kroppen (Gehrmans Musikförlag 2012).

01.03.2026 | orgelnoder

Dirigentuddannede Egil Kolind er kantor ved Roskilde Domkirke, hvor han leder drengekoret. Denne Påskevigilie, en kantate for ligestemmigt kor (fortrinsvist SSA), trompet og orgel til opførelse påskelørdag, er dog komponeret til domkirkens pigekor. Der er syv satser af varierende sværhedsgrad, som kan opføres samlet eller hver for sig, og trompetstemmen kan også spilles af andre melodiinstrumenter, for eksempel en sopransax.