Ifølge udgiverne bag denne samling er der en stor kontrast mellem, hvor godt pibeorglet egentlig egner sig til danseorienteret kompositionsmusik, og hvor lidt der faktisk er komponeret for instrumentet på dette felt. Ideen med serien ”Die besondere Gattung” (”Den særlige genre”) er at grave dybt i orgellitteraturen inden for én bestemt niche, og det har man i arbejdet med dette bind altså gjort i forhold til dansen i orgelmusikken.
I dette tilfælde har redaktørerne medtaget en række originale værker fra omkring midten af 1800-tallet og frem til nutidige komponister (11 i denne kategori), men samlingen rummer også transskriptioner af populære organister- og klaverværker (7 af disse, for eksempel Sukkerfeens dans fra Nøddeknækkeren af Tjajkovskij og Brahms’ ungarske dans nr. 5). Generelt er sværhedsgraden lav, men stykkerne kræver et orgel med mindst to manualer og pedal.
Del:
Flere omtaler af udgivelser
Ved Filip Graugaard Esmarch, redaktør
I bogens praksisafsnit er der blandt meget andet et bidrag fra sognepræst og salmedigter Christiane Gammeltoft-Hansen med overskriften ”Sang er godt i sig selv, men sang er også godt for noget. Om korsangens og fællessangens sociale betydning”. Der er også kapitler om ”Natkirken som rummelig social praksis”, ”En kirke for børn. Muligheder blandt ’de mindste små’” og ”Diakonale fællesskaber med mennesker med demens”.
Erik Kolind har tidligere gjort sig bemærket som komponist med blandt andet 4 korsange til Kyndelmisse (Mixtur 2024), men han har nu etableret sit eget forlag (Forlaget Krogager), hvorpå han blandt andet har udgivet tre hæfter af særlig kirkelig interesse med værker komponeret over de senere år: ud over Påskevigilie og Responsorier også en pompøs Intrada for trompet, orgel & pauker (ad libitum) komponeret til bispevielsen i Roskilde i 2022. Komponisten beskriver overordnet sin stil som ”et velkendt tonesprog med gode melodier”.
