01.03.2026 | Omtale, kornoder

Organist og korleder ved de nordsjællandske Vejby og Tibirke Kirker Michael Bojesen er som bekendt også en fremtrædende korkomponist. De 11 motetter og tre salmemelodier i korudsættelse, som er samlet i hæftet her, er komponeret i 2023-2025 – flere af dem tiltænkt hans eget daglige kantori, der som oftest består af sopran, alt og baryton, hvorfor de fem af satserne er for denne besætning, heraf de to med orgelledsagelse. Resten er for SATB a cappella. Fire af motetterne har tekst af Grundtvig, og syv er udsættelser af bibeltekster.

Samlingen rundes af med nogle nye, fællessangsegnede melodier til At tro er at komme til det, der er større (DDS 582), Gør dig nu rede, kristenhed (DDS 362) og Iben Krogsdals dåbssalme Med den dybeste tak. Disse er her udsat for SATB a cappella, hvilket også gælder for hæftets ”bonus-titel”: en sang om moden kærlighed, Se, livets dyb, skrevet af Bertel Haarder i 2021 og sat i musik af Michael Bojesen samme år.

Korbog 2 rummer Michael Bojesen arrangementer for for 1-3 lige stemmer med orgelakkompagnement af ni af de samme stykker, som er tilgængelige for blandt kor i Korbog 1. Det drejer sig om de samme fire salmer/sange (se omtalen ovenfor), som her er udsat for solo og orgel, samt fem af motetterne, hvoraf de fire også er for én stemme og orgel, mens én er udsat for SSA og orgel og to for SA og orgel. Desuden finder vi i hæftet Bojesens melodi til Jeg kommer, Herre, på dit ord (DDS 464), som ikke er med i 1’eren.

Læs Camilla Britt Donovans anmeldelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Del:

Flere omtaler af udgivelser

Ved Filip Graugaard Esmarch, redaktør

Medier:
01.03.2026 | bøger

En antologi om socialt-etisk arbejde i folkekirken, Københavns Stift, målrettet alle ansatte og frivillige i folkekirken, der på en eller anden måde har socialt arbejde som interessefelt. Bogen er inddelt i henholdsvis ”social-etiske overvejelser” (med bidrag fra bl.a. nogle af bogens redaktører: Ingeborg Ilkjær, Eva Skærbæk og Kristine Kaaber Pors), ”praksis” (med hele 14 forskellige vinkler i hvert sit kapitel) og ”teori og refleksion” (med bidrag fra bl.a. Margrete Auken, Christian Hjortkjær og Jørn Henrik Petersen).

01.03.2026 | orgelnoder

31 let spilbare julestykker, som alle kan realiseres på et orgel uden pedal, dels i form af stykker fra barokken frem til romantikken og dels redaktørens egne udsættelser af traditionelle melodier. Her er musik af J.S. Bach, Telemann, Pachelbel, Gounod, Lefébury-Wély og mange andre.

01.03.2026 | orgelnoder

Denne samling af ti stykker med titler som Beguine, Polka-Galopp og Tango introducerer ifølge forlagsomtalen lethed og livsglæde til kirken, og de ”fortryllende melodier og harmoniske raffinementer garanterer ikke kun spilleglæden, men også et forbløffet og henrykt publikum”. De fleste af stykkerne kræver et pedal, men sværhedsgraden er højst middel. Komponisten er organist og korleder i den katolske kirke i Köln-området.

01.03.2026 | bøger

Denne bog formidler viden om undervisning i nodelæsning gennem rytmisk og kropsbaseret læring. Det sker i form af både teori og et stort antal øvelser. Bogen har en bred målgruppe, og den ”formidler værktøjer og arbejdsmetoder til forskellige situationer, forskellige formål og forskellige niveauer”. Eva Nivbrant Wedin er professor i rytmik ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, og den nye bog lægger sig op ad hendes bog om rytmemetodik, Spela med hela kroppen (Gehrmans Musikförlag 2012).

01.03.2026 | kornoder

Liturgisk vekselsang for SSA og solist, som har været anvendt ved kirkelige handlinger i Roskilde Domkirke. Tekststoffet er dels Kyrie (Herre, forbarm dig …) og doksologien (”Ære være faderen …”) og dels bidder fra Davidssalmer traditionelt brugt i tidebønner.