Mød Ann-E. Knudsen på Orgelmødet

Orgelklubben har inviteret den kendte formidler inden for hjerneforskning og læring Ann-E. Knudsen med på Orgelmødet fredag den 11. september på konservatoriet i Esbjerg. I løbet af dagen er der også oplæg ved Svenske Tomas Willstedt samt Katrine I. Kristiansen, Louise Boll og Lasse Toft Eriksen.
Fokus i oplæggene vil ligge på, hvordan børn lærer forskelligt – og selvfølgelig på orgelundervisning i praksis. Der vil blandt andet også blive præsenteret en ny værktøjskasse og lanceret en helt ny nodeudgivelse.
”Hvordan lader vi viden om børn og unges udvikling gå hånd i hånd med underviserens musikalske dømmekraft, opfindsomhed og evne til at møde eleven dér, hvor eleven er?” skriver Orgelklubben.
Tilmeldingsfristen var den 1. september, men fra Orgelklubben lyder det i skrivende stund, at man stadig kan få en plads ved at skrive til orgelklubben@orgelklubben.dk.
Del:
FLERE I SAMME KATEGORI




