Antologien ”Når vi synger” handler om sang i al sin mangfoldighed. Den er redigeret af Elisabeth Gerner Nielsen, Mette Johnsen Elbeck, og Lea Wierød Borčak, men er skrevet af flere end 13 bidragydere.
”Sangens Hus ønsker med denne bog at vise, hvad sang er og kan i al sin mangfoldighed. Dels ved at understrege, at sang er godt i sig selv, kan bibringe hverdagen poesi og store kunstneriske oplevelser, dels ved at pege på nogle af de udfordringer i vores samfund, hvor sang kan gøre en forskel til fordel for et bedre liv,” skriver redaktørerne i forordet.
Det er ti år siden, Sangens Hus startede, og i den anledning udgives denne antologi, som fra forskellige vinkler sætter fokus på sangens betydning. Bogens 13 kapitler har bidrag fra fremtrædende forskere og (i lige så høj grad) videns- og erfaringspersoner i mere bred forstand.
Der er naturligt nok et kapitel af Sangens Hus-grundlæggeren, organist og tidligere drengekorleder Mads Bille, som skriver om sin etablering af Den Jyske Sangskole i Herning med engelske sangskoler som forbillede. Derefter følger et forskningsbaseret bidrag fra Lasse Skovgaard, som også er tilknyttet Sangens Hus, og som skriver om det sundheds- og trivselsfremmende potentiale i sang som aktivitet (med 11 siders tætskrevet litteraturliste!).
Blandt bogens videnskabeligt funderede – men letlæste – bidrag er også det efterfølgende af antropolog Anne Tetens sammen med musikterapi-professor Lars Ole Bonde, med indsigter og input omkring sang og sundhed i indskolingen, samt et kapitel af Anne Agersnap fra Aarhus Universitets Enhed for Sangforskning. På basis af en helt ny spørgeundersøgelse identificerer hun blandt alle syngende danskere to grupper: hypersangere og traditionssangere.
Desuden er der et bidrag fra musikhistoriker Esther M. Morgan-Ellis, som sammen med Lea Wierød Borčak, leder af Enhed for Sangforskning, skriver om teknologi-medieret sang. Og historiker Bertel Nygaard skriver om brugen af sange i relation til håb – med 1900-tallets arbejderbevægelse som case.
Drømmenes sprog
Bogens mere uvidenskabelige bidrag står blandt andre Lisbeth Smedegaard Andersen for. Overskriften for hendes kapitel citerer en linje fra en salme af hende selv: ”Sange er drømmenes sprog”. Kapitlet handler blandt andet om, hvordan sange og salmer kan få menneskers øjne op for naturens skønhed og derved have en funktion i forhold til bevidsthed om klima og miljø.
Sanger og kirkemusiker Anne Odgård Eyermann skriver om hverdagssang, højskolesangbogsredaktør Rasmus Skov Borring kredser om fællessang som folkeoplysning, og Elsebeth Gerner Nielsen, strategisk direktør for Sangens Hus, argumenterer i sit kapitel for, hvordan sang har potentiale til at styrke fællesskabet som grundled i vores samfund.
Det helt store perspektiv har rektor for Syddansk Musikkonservatorium Claus Skjold Larsen valgt. Han forsøger med henvisning til forskellige kulturers menneske- og verdensforståelse at svare på, hvorfor mennesker overhovedet synger. En del af svaret er, at mennesker forbinder selve tilblivelsen og eksistensen med lyd. Og ”vi kan med fordel være mere bevidste om, hvor fundamentalt sang er for mennesker,” konkluderer han.
Noget, som skaber en form for balance i denne antologi er, at den ikke kun handler om (fælles)sangens lyksaligheder, men også kommer omkring nogle bagsider. Det gælder ikke mindst sangforsker Lea Wierød Borčaks (eget) kapitel, hvori hun påpeger, at fællessang ikke kun forener, men også har nogle ekskluderende mekanismer. Disse mekanismer ligger blandt andet i, hvordan vi udtrykker os om sang, og dem kan det derfor give god mening for en sangleder at være bevidst om.
Endelig er der i antologien et meget praksisrettet kapitel af organist Martin Hornstrup, som videregiver den læring, han har haft, ved i kirkeligt regi at stå for en sangcafé for socialt udsatte i Gellerupparkens ”parallelsamfund”. Læs et sammendrag af kapitlet på de følgende sider.
Relevant for sangaktører
I en anmeldelse af bogen på Kirke.dk skriver Kristoffer Garne: ”Antologien er som helhed relevant for alle sangaktører i folkekirken, der kan have godt af en kritisk selvbesindelse på sin sang.” Og Vestervig-hymnologen fortsætter senere i sin kommentarer således:
”Mange af bidragene kredser om sang som et fænomen i egen ret og viser også, at mange sangglade mennesker tænker mindre over teksterne end melodien. Og det er indlysende rigtigt. Den store interesse for nye salmer i tiden handler i mine øjne mindst lige så meget om behovet for tidssvarende melodier som om behovet for tidssvarende tekster.”
Og han slutter sådan: ”[Den nye bog] gør det klart, hvor vigtigt det er at være opmærksom på, hvad det egentlig er, vi gør, når vi synger”.
LINKS
Del:
Flere omtaler af udgivelser
Ved Filip Graugaard Esmarch, redaktør
I bogens praksisafsnit er der blandt meget andet et bidrag fra sognepræst og salmedigter Christiane Gammeltoft-Hansen med overskriften ”Sang er godt i sig selv, men sang er også godt for noget. Om korsangens og fællessangens sociale betydning”. Der er også kapitler om ”Natkirken som rummelig social praksis”, ”En kirke for børn. Muligheder blandt ’de mindste små’” og ”Diakonale fællesskaber med mennesker med demens”.
Erik Kolind har tidligere gjort sig bemærket som komponist med blandt andet 4 korsange til Kyndelmisse (Mixtur 2024), men han har nu etableret sit eget forlag (Forlaget Krogager), hvorpå han blandt andet har udgivet tre hæfter af særlig kirkelig interesse med værker komponeret over de senere år: ud over Påskevigilie og Responsorier også en pompøs Intrada for trompet, orgel & pauker (ad libitum) komponeret til bispevielsen i Roskilde i 2022. Komponisten beskriver overordnet sin stil som ”et velkendt tonesprog med gode melodier”.